Spring til sidens indholdSpring til sidens menuSpring til sidens bund• Top
• Indhold

Nyttige informationer til udstillere

Her på siden finder du vigtige praktiske informationer, som vi opfordrer alle udstillere til at læse.

Vi håber de vil være en hjælp før og under arrangementet, således at Uddannelsesforum 2008 kommer til at fungere så godt som overhovedet muligt til glæde for alle involverede. Har du spørgsmål eller behov for yderligere information, så prøv at tjekke FAQ-listen eller kontakt os. Alle priser er ekskl. moms.

Praktisk info

Leveringsadresse
Odense Congress Center
Ørbækvej 350
5220 Odense SØ
Att. Teknisk Information, Uddannelsesforum, [Standnr.], [Firmanavn], [Kontaktperson].

Odense Congress Center gør opmærksom på, at de ikke kvitterer for modtagelse, men kun anviser fragtfører hvor standmaterialet kan stå indtil opbygningsdagen.

Opbygnings- og nedtagningstider

Opbygning:

Søndag den 02. november 2008 kl. 08.00-17.00 (Ønskes ekstra tid til opbygning - udover de nævnte tider - aftales og afregnes dette direkte med OCC)

Mandag den 03. november 2008 kl. 08.00-22.00 (Ingen kørsel i hallerne mellem kl. 18.00-22.00. Gangarealer skal være ryddede og der er kun lettere montage på standene).

Tirsdag den 04. november 2008 kl. 07.00-09.00 (Ingen kørsel i hallerne. Gangarealer skal være ryddede og der er kun lettere montage på standene).

Konferencedeltagere har adgang til morgenbrød i udstillingsområdet fra kl. 09.00.

Nedtagning:
Tirsdag den 5. november 2008 kl. 16.00 - 22.00
Udstillere med standpakke 2 (uopbyggede stande) kan også nedtage stand torsdag den 6. november 2008 kl. 08.00 - 16.00.

Udstillingen foregår i hal C.

Billettyper: Udstillerkort, Udstillingsbillet og Konferencebillet
Forskellene fremgår af nedenstående skema:


Der laves navneskilte med personnavn, titel og virksomhedsnavn på alle tre billettyper.

Forplejning
På opbygningsdagene er der åbent i Glascaféen, hvor udstillere kan købe en let anretning, sandwich, øl, vand, kaffe, te m.m. Caféen ligger mellem hal A og C og har åbent på følgende tidspunker:

Søndag den 2. november 2008 fra kl. 10.00 - 16.00.
Mandag den 3. november 2008 kl. 09.00 - 19.00.

Under konferencens officielle åbningstider gælder følgende:
Udstillerkortet giver adgang til kaffe/te, morgenbrød, frugt og kage på begge konferencedage. Kaffeområdet findes i udstillingshallen. Frokost er for egen regning.

Der er følgende muligheder for frokostforplejning:

  1. I kan benytte frokostområdet for udstillere i hal A, hvor der serveres en lettere frokostbuffet, smørrebrød, salatbar og boller/sandwiches til fornuftige priser. Kontant betaling eller købekort. Kun adgang for udstillere
  2. I kan forudbestille forplejning (via teknikformularen) til levering på stand eller afhentning ved Teknisk Information
  3. I kan købe en billet til frokostbuffeten i hal B, hvor konferencedeltagerne spiser. Pris 188 kr. Billetter bestilles enten via webformular eller i udstillercafeteriaet i hal A
  4. I kan medbringe jeres egen mad.

Udstillercafeteriaet i hal A er åbent den 4. og 5. november 2008 kl. 11.00-14.00

Købekort
Gør det nemt for jer selv. Bestil et købekort gratis. Der er mulighed for at købe i udstillingscafeteriaet og restaurant/hotel med samlet afregning på faktura efter konferencen. Dette kræver blot registrering og udlevering af et købekort, hvilket kan bestilles via blanket (se udstillermappen) eller udleveres ved henvendelse til Teknisk afdeling på Odense Congress Center.

Indretning og opbygning af stande
Udstilleren er ansvarlig for indretning af standarealet. Udstilleren er forpligtet til at overholde tidsfrister, som fastsættes af arrangøren og Odense Congress Center. Standmateriale og udstillede genstande af enhver art skal være opstillet og standen præsentationsfærdig senest ved arrangementets åbning.

Bemanding af stande

Udstilleren er forpligtet til at holde sin stand åben og forsvarlig bemandet som følger: tirsdag den 4. november kl. 10.00-17.00 og onsdag den 5. november kl. 09.00-16.00.

Vi opfordrer dog alle udstillere til at bemande deres stand allerede fra kl. 09.00 den 4. november og kl. 08.00 den 5. november. Både konferencedeltagere og udstillere får kaffe og morgenbrød i udstillingsområdet fra dette tidspunkt.

Udstyr og teknik i workshop- og seminarlokaler
Workshoplokalerne er udstyret med internetforbindelse med fri trafik, borde og stole samt tavle, overheadprojektorer, lærred, flip-over, whiteboard og lydanlæg. Yderligere udstyr kan lejes hos Odense Congress Center.

Seminarlokalerne i udstillingen er fuldt udstyret med pc, internetforbindelse med fri trafik, projektor og lærred. Der er siddepladser til 30 personer og et oplægsholderbord. Der er ingen krav/begrænsninger til installation af egne programmer på pc'en, dog skal der være tale om originalversioner af de installerede programmer. Udstilleren må også gerne selv medbringe pc m.m.

Netsikkerhed
I udstillerkontrakten fremgår det hvilke krav vi stiller til udstillernes anvendelse af eget udstyr der kobles på internettet m.m. Bl.a. skal samtlige PCer, laptops, PDAer og tilsvarende udstyr, der opstilles på standen eller anvendes andre steder på konferencen, have fuldt opdateret operativsystem, og skal være beskyttet med automatisk opdateret antivirussoftware.

Trådløst net - eget ansvar
Bestilling af internetforbindelse til standene må kun foretages hos arrangøren. Bestilling direkte hos telefonselskabet må ikke finde sted. UNI•C etablerer kun kablet/trådet internetforbindelse til standen. Brug af trådløst net, herunder opsætning af egne acces punkter, drift, overvågning, sikkerhedsforanstaltninger evt. misbrug og lign. er udstillerens eget ansvar. Dette udstilleransvar gælder også i forhold til evt. andre brugere, som måtte få adgang til udstillerens trådløse net, herunder evt. misbrug, hacking eller andre ulovligheder. UNI•C varetager alene drift, overvågning og support på det kablede/trådede net.

Teknisk afdeling - Odense Congress Center
Odense Congress Centers tekniske afdeling er ansvarlig for opsætning af stande, lys, lyd samt alle bestillinger via teknikformularen på web eller blanketterne i udstillermappen. Under hele konferencens afvikling vil afdelingen være til rådighed med rådgivning og assistance til udstillerne. Teknisk afdeling har en Teknisk Information skranke beliggende i stueplan ved indgangen/udstiller check-in (vandrehal 2).

Al teknik udover det som indgår i standpakkerne, bestilles hos Odense Congress Center. Spørgsmål vedrørende Internetforbindelser skal dog ske ved henvendelse til UNI•Cs udstillingsansvarlig.

Forsikring
Alle udstillede genstande og dekorationsmateriel henligger for udstillerens ansvar og risiko i enhver henseende, ligesom transport til, fra og på udstillingsarealet sker på udstillers foranledning og eget ansvar og risiko jf. Generelle betingelser (se udstillermappe).

Deadline for og afregning af teknik- og materialebestillinger
Deadline for teknik- og materialebestillinger er den 29. september 2008 - herefter tillæg på 25%. Alle bestillinger sendes via webformular til Odense Congress Center. Odense Congress Center fakturerer efterfølgende direkte til udstiller. Bemærk venligst, at internetforbindelse er med i standlejen - evt. spørgsmål hertil bedes ske til UNI•Cs udstillingsansvarlig

Rengøring af stande
Under konferencen forestår Odense Congress Center rengøring af fællesarealer. Udstillere er selv ansvarlige for rengøring af stande, podier, montre etc. Ønsker man rengøring på standen foretaget af Odense Congress Center, kan denne ydelse bestilles på bestillingssedlerne på web eller i udstillermappen. Rengøring koster fra 5 kr. pr. m2.

Parkering
På Odense Congress Center finder I 1800 p-pladser, heraf ca. 600 i absolut nærhed af konference- og udstillingsindgangen samt hal C. Parkeringen er gratis.

Hjælp os med markedsføringen

Læg gerne vores webanimation på din hjemmeside - på forhånd tak!

Stemningsbilleder

Se billeder fra udstillingen
og eksempler på stande
- med og uden indhold.

Læs mere om Stemningsbilleder

FAQ-listen

Relevante spørgsmål og svar om udstillingen.

Læs mere om FAQ-listen

Materialer på web

Materialer på web
Alle udstillere, der lejer et lokale/seminarrum eller har et standprogram, har mulighed for at få lagt materiale fra præsentationen på websiden under menuen Udstillingsprogram. Det kan fx være en PowerPoint-præsentation eller en pdf af udleveret materiale.

Du bestemmer selv hvornår det skal på web - skal det være før eller efter gennemførelsen af seminaret?

Send materiale til os.