Spring til sidens indholdSpring til sidens menuSpring til sidens bund• Top
• Indhold

Om Uddannelsesforum

 

Om Uddannelsesforum

Er du leder, underviser, it-vejleder, skolebibliotekar, konsulent eller tekniker, kan du hente inspiration og ny viden til de udfordringer, du arbejder med.

Uddannelsesforum er den største kombinerede konference og udstilling med fokus på læremidler, udvikling og pædagogisk anvendelse af it.

Hvert år mødes op imod 2.400 nøglepersoner fra hele uddannelsesverdenen, kommuner, politiske institutioner, interesseorganisationer og private virksomheder.

 

Det sker i Odense Congress Center den 3. og 4. november 2009.

Formål med Uddannelsesforum

Det overordnede formål med Uddannelsesforum 2009 er at hjælpe uddannelsesinstitutionerne til, med optimal udnyttelse af ny teknologi, at udvikle kvaliteten og effektiviteten i undervisning, administration, ledelse og organisation ved at tilbyde aktører i den danske uddannelsessektor et mødested for:


  • Faglig formidling af og debat om uddannelsespolitiske initiativer og målsætninger, forskning, ideer og erfaringer, samt
  • Kommerciel formidling af relevante produkter, læremidler og it-services m.v.

Politik

Om politik for ansvar og håndtering af krænkende indhold på UNI•Cs tjenester.

Læs mere om Politik

10 gode grunde til at tage med til Uddannelsesforum!


1. Uddannelsesforum er årets største begivenhed for uddannelsesverdenen – her læres, opleves, netværkes og handles.

2. På Uddannelsesforum får du indblik i alt det, der udvikler dig og din arbejdsplads – med it som fællesnævner.

3. Der er 40-50 oplæg af høj faglig kvalitet – tilrettelagt i samarbejde med ildsjæle fra hele uddannelsesverdenen.

4. Besøg udstillerne, der er klar til en snak om produkter på stande og i særskilte seminarlokaler – over 90 virksomheder og organisationer er med på udstillingen.

5. Uanset om du er leder, underviser, it-vejleder, bibliotekar, tekniker, konsulent, rådgiver eller administrativ medarbejder, får du brugbar viden med hjem.

6. Få helt konkret inspiration med hjem og integrer den i din hverdag – der er både workshops, erfaringsudveksling og hands on-kurser.

7. Det er en enestående mulighed for at netværke – du mødes med flere end 2.000 motiverede og engagerede kolleger.

8. Hør de bedste foredragsholdere fra både ind- og udland fortælle om visioner og bud på skolens og uddannelsesinstitutionernes udfordringer her og nu.

9. Det er et socialt arrangement med god mad, godt selskab og aftenunderholdning.

10. 95 % af deltagerne er tilfredse med arrangementet, og lige så mange har lyst til at deltage igen!